Sertraline
| Evidensniveau: L5 | Forudsagte indikationer: 8 stk. |
Indholdsfortegnelse
Sertralin: Fra angstlidelser og OCD til agorafobi
Opsummering
Sertralin er en selektiv serotonin-genoptagelseshæmmer (SSRI), som oprindeligt anvendes til angstlidelser, obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD), posttraumatisk stresslidelse, social fobi og dysthymi. TxGNN-modellen forudsiger, at sertralin også kan være virksom ved agorafobi, og der foreligger 2 registrerede kliniske forsøg (hvoraf kun ét er direkte relevant) samt 20 publikationer, hvoraf flere er randomiserede forsøg og netværksmetaanalyser om panikangst med eller uden agorafobi.
Hurtigt overblik
| Punkt | Indhold |
|---|---|
| Oprindelig indikation | Angstlidelse, OCD, PTSD, social fobi, dysthymi (fra TxGNN-vidensgrafen; indikationsteksten i den danske markedsføringstilladelse er ikke tilgængelig) |
| Forudsagt ny indikation | Agorafobi |
| TxGNN-forudsigelsesscore | 99,5 % |
| Evidensniveau | L1 (baseret på RCT-litteratur om panikangst med/uden agorafobi; bør verificeres i fuldtekst) |
| Markedsstatus i Danmark | Markedsført |
| Antal markedsføringstilladelser | 1 |
| Anbefalet beslutning | Proceed with Guardrails (fortsæt med forbehold) |
Hvorfor er denne forudsigelse rimelig?
Der foreligger i de indsamlede data ingen detaljerede oplysninger om virkningsmekanisme. Sertralin er en SSRI, og dens effekt ved flere angstlidelser er veldokumenteret. Mekanistisk er det rimeligt, at serotonerg modulering kan dæmpe frygt- og undgåelsesreaktioner ved agorafobi.
Agorafobi optræder ofte sammen med panikangst, og sertralin er allerede et etableret behandlingsvalg ved panikangst. Litteraturen omfatter blandt andet et dobbeltblindt multicenterforsøg (PMID 9734541), sammenlignende RCT’er mod imipramin og alprazolam samt nyere netværksmetaanalyser.
Forbehold: Evidensen gælder panikangst med eller uden agorafobi, ikke agorafobi alene. De foreliggende data viser ikke et dedikeret fase 3-RCT for agorafobi som selvstændig diagnose. Forudsigelsen er derfor tæt på eksisterende anvendelsesområder snarere end en helt ny anvendelse.
Evidens fra kliniske forsøg
| Forsøgsnummer | Fase | Status | Antal deltagere | Hovedpunkter |
|---|---|---|---|---|
| NCT00182533 | Fase 4 | Afsluttet før tid (terminated) | 170 | Sertralin ved generaliseret social fobi med komorbiditet. Relevant for angst og undgåelse, men ikke specifikt for agorafobi |
| NCT05930912 | Ikke angivet | Ukendt | 1 | Psykoanalytisk behandling af autismespektrumforstyrrelse. Ikke relevant for sertralins effekt ved agorafobi |
Litteraturevidens
| PMID | År | Type | Tidsskrift | Hovedpunkter |
|---|---|---|---|---|
| 35045991 | 2022 | Systematisk review og netværksmetaanalyse af RCT’er | BMJ | Lægemiddelbehandling af panikangst med/uden agorafobi; sammenligning af SSRI’er |
| 38014714 | 2023 | Netværksmetaanalyse | Cochrane Database Syst Rev | Farmakologiske behandlinger af panikangst hos voksne |
| 9734541 | 1998 | RCT (dobbeltblindt, multicenter) | Am J Psychiatry | Effekt og sikkerhed af sertralin ved panikangst |
| 9819070 | 1998 | Multicenterforsøg | Arch Gen Psychiatry | Sertralin med fleksibel dosis ved panikangst |
| 14971862 | 2003 | RCT | Ann Clin Psychiatry | Imipramin vs. sertralin ved panikangst, 24 uger |
| 16053461 | 2005 | RCT/sammenlignende forsøg | Bosn J Basic Med Sci | Sertralin vs. alprazolam ved panikangst med og uden agorafobi |
| 15096081 | 2004 | Dobbeltblindt forsøg | J Clin Psychiatry | Sertralin vs. paroxetin ved panikangst (non-inferioritet) |
| 11110016 | 2000 | Review | Int Clin Psychopharmacol | SSRI’er er bedre end placebo ved panikangst og agorafobi |
| 11722304 | 2001 | Langtidsstudie | Acta Psychiatr Scand | Langtidseffekt, tilbagefaldsforebyggelse og sikkerhed af sertralin ved panikangst |
| 36573969 | 2022 | Review | JAMA | Oversigt over angstlidelser |
Markedsinformation for Danmark
| Markedsføringstilladelse | Produktnavn | Doseringsform | Godkendt indikation |
|---|---|---|---|
| 28107154424 | Sertralin “2care4” (2care4 ApS) | Filmovertrukne tabletter | Indikationstekst ikke tilgængelig i de indsamlede data |
Sikkerhedsovervejelser
- Kontraindikationer/risikotilstande fra vidensgrafen (ikke fra produktresuméets tekst): epilepsi, bipolar lidelse, større affektiv lidelse, leversygdom, galdeblæresygdom, blødningsforstyrrelser, malignt neuroleptikasyndrom, SIADH (inkl. nefrogent syndrom med uhensigtsmæssig antidiurese) og serotoninsyndrom.
- Lægemiddelinteraktioner: 455 interaktioner er registreret. Blandt de alvorlige (Major) er bupropion, lorcaserin, diethylpropion, dolasetron, eliglustat, palonosetron og phentermin. Moderate interaktioner omfatter bl.a. acetylsalicylsyre, morfin, clarithromycin, famotidin, loperamid, glimepirid og chlorpropamid.
Se i øvrigt det godkendte produktresumé (SmPC) for fuldstændige oplysninger om advarsler og kontraindikationer.
Konklusion og næste skridt
Beslutning: Proceed with Guardrails (fortsæt med forbehold)
Begrundelse: Sertralin har robust RCT-evidens ved panikangst med eller uden agorafobi, og mekanismen er plausibel. Evidensen gælder dog ikke agorafobi som selvstændig diagnose, og de to registrerede forsøg er ikke direkte afgørende.
For at komme videre kræves:
- Verifikation af evidensniveauet i fuldtekst, herunder agorafobi-specifikke delanalyser
- Gennemgang af produktresuméet (indikationer, advarsler, kontraindikationer) for det danske produkt
- Oplysninger om virkningsmekanisme fra DrugBank
- Plan for sikkerhedsmonitorering, især ved interaktioner med serotonerge lægemidler og ved risikogrupper (epilepsi, bipolar lidelse, blødningsrisiko, hyponatriæmi, børn og unge)
Ansvarsfraskrivelse
Dette indhold er kun til forskningsformål og udgør ikke medicinsk rådgivning. Klinisk validering er påkrævet før enhver klinisk anvendelse.