Perampanel
| Evidensniveau: L4 | Forudsagte indikationer: 10 stk. |
Indholdsfortegnelse
Perampanel: Fra partiel epilepsi til visuel epilepsi
Resumé i én sætning
Perampanel er et antiepileptikum, der oprindeligt anvendes til behandling af partiel (fokal) epilepsi. TxGNN-modellen forudsiger, at lægemidlet kan have effekt ved visuel epilepsi (visuelt udløste anfald). Der er ingen registrerede kliniske forsøg og kun generel epilepsilitteratur (ingen undersøgelser specifikt om visuelt udløste anfald), så evidensen er overvejende indirekte.
Hurtigt overblik
| Punkt | Indhold |
|---|---|
| Oprindelig indikation | Partiel epilepsi / partiel motorisk epilepsi (fra vidensgrafen; de danske markedsføringstilladelser indeholder ingen indikationstekst) |
| Forudsagt ny indikation | Visuel epilepsi |
| TxGNN-forudsigelsesscore | 99,92 % |
| Evidensniveau | L4 |
| Status på det danske marked | Markedsført |
| Antal markedsføringstilladelser | 1 |
| Anbefalet beslutning | Hold (forskningsspørgsmål; ikke klar til klinisk anvendelse) |
Hvorfor er denne forudsigelse rimelig?
Detaljerede data om virkningsmekanisme fra DrugBank mangler i de data, der er udarbejdet til denne rapport. Ifølge den indhentede litteratur er perampanel en selektiv, ikke-kompetitiv antagonist af AMPA-receptoren (glutamatreceptor), som dæmper glutamatmedieret excitatorisk neurotransmission. Lægemidlet er godkendt i mange lande, herunder EU, som tillægsbehandling ved partielle anfald og primært generaliserede tonisk-kloniske anfald.
Visuel epilepsi (fotosensitive eller visuelt udløste anfald) er en refleksepilepsi, hvor kortikal hyperexcitabilitet spiller en central rolle. Da AMPA-antagonisme reducerer netop denne type overeksitation, er en effekt mekanistisk plausibel.
Støtten er dog indirekte: Den fundne litteratur består af generelle oversigter og retningslinjer om perampanel og epilepsi. Ingen studier undersøger specifikt visuelt udløste anfald. Dyrestudier fra beslægtede refleksmodeller (lydudløste anfald hos rotter og mus) viser antikonvulsiv effekt, men det kan ikke direkte overføres til mennesker.
Evidens fra kliniske forsøg
Der er i øjeblikket ingen relaterede kliniske forsøg registreret for visuel epilepsi.
Litteraturevidens
Et udvalg af den mest relevante litteratur (alle generelle for epilepsi/perampanel, ikke specifikke for visuel epilepsi):
| PMID | År | Type | Tidsskrift | Hovedfund |
|---|---|---|---|---|
| 37059702 | 2023 | Cochrane-review | Cochrane Database Syst Rev | Perampanel som tillægsbehandling ved lægemiddelresistent fokal epilepsi |
| 35061214 | 2022 | Systematisk review og netværksmetaanalyse | Drugs | Tredjegenerations-antiepileptika (inkl. perampanel) som tillægsbehandling ved fokale anfald hos voksne |
| 37378757 | 2023 | Systematisk review og netværksmetaanalyse | J Neurol | Sammenligning af antiepileptika ved idiopatiske generaliserede epilepsier |
| 29898971 | 2018 | Retningslinje | Neurology | AAN/AES-opdatering om effekt og tolerabilitet af nyere antiepileptika ved nyopstået epilepsi |
| 36150304 | 2022 | Review | Epilepsy Behav | Perampanel som monoterapi: kliniske forsøg og real-world-evidens |
| 29953584 | 2019 | Review | Epilepsia | Perampanels potentiale som bredspektret antiepileptikum |
| 24559052 | 2014 | Review | Expert Opin Drug Discov | Udvikling af perampanel som AMPA-antagonist |
| 36734057 | 2023 | Kohorte/review | Epilepsia | Perampanel som præcisionsbehandling ved sjældne genetiske epilepsier |
| 36034267 | 2022 | Kohorte | Front Neurol | Perampanel ved absence-epilepsi hos børn i klinisk praksis |
| 25878177 | 2015 | Post hoc-analyse af fase 3-forsøg | Neurology | Effekt og tolerabilitet af perampanel sammen med enzyminducerende antiepileptika |
Oplysninger om det danske marked
| Markedsføringstilladelsesnr. | Produktnavn | Lægemiddelform | Godkendt indikation |
|---|---|---|---|
| 28104931211 | Fycompa (Eisai GmbH) | Filmovertrukne tabletter | Indikationstekst ikke tilgængelig i de udarbejdede data |
Sikkerhedsovervejelser
Lægemiddelinteraktioner: Der er registreret 56 interaktioner i alt. Blandt de angivne er de fleste af moderat sværhedsgrad, og mange vedrører stoffer med sederende/CNS-dæmpende effekt. Eksempler:
- Opioider: morfin (inkl. liposomalt), kodein, hydrocodon, opium, difenoxin, diphenoxylat (moderat)
- Cannabinoider: dronabinol, nabilon (moderat)
- Antihistaminer/øvrige sederende: promethazin, chlorphenamin, azelastin (nasal) (moderat)
- Øvrige: ethanol, dexamethason, metoclopramid, sibutramin, chloroquin, hydroxychloroquin, dextromethorphan (moderat)
- Clarithromycin (let)
Den ene indirekte sikkerhedsobservation fra litteraturen er, at perampanel kan give psykiatriske og adfærdsmæssige bivirkninger (f.eks. irritabilitet, aggression og sjældent psykose) og i nogle lande bærer en advarsel herom.
For øvrige advarsler og kontraindikationer henvises til det godkendte produktresumé (SmPC), da disse data ikke er tilgængelige i de udarbejdede data.
Konklusion og næste skridt
Beslutning: Hold
Begrundelse: Forudsigelsen er mekanistisk plausibel, men der findes ingen kliniske forsøg og ingen litteratur specifikt om visuelt udløste anfald; støtten er kun indirekte via den godkendte indikation ved fokale anfald. Evidensniveauet er L4, og sikkerhedsdata fra produktresuméet mangler.
For at komme videre kræves:
- Målrettet søgning efter case-serier, observationsstudier eller forsøg i fotosensitiv/visuel refleksepilepsi
- Hentning og gennemgang af produktresuméet (advarsler, kontraindikationer) fra Lægemiddelstyrelsen
- Supplerende data om virkningsmekanisme (MOA) fra DrugBank
- Vurdering af sikkerhedsprofilen, især psykiatriske bivirkninger og interaktioner med CNS-dæmpende lægemidler
- Et pilotstudie eller et prospektivt observationsstudie, før klinisk anvendelse overvejes
Bemærk: Dataene indeholder yderligere forudsagte indikationer (bl.a. lydudløste anfald, spisningsudløste anfald, skrækepilepsi), som alle har svagere eller overvejende prækliniske/indirekte evidensgrundlag. Lydudløste anfald (audiogene anfald) har den mest direkte dyreeksperimentelle støtte, men ingen humane data.
Ansvarsfraskrivelse
Dette indhold er kun til forskningsformål og udgør ikke medicinsk rådgivning. Klinisk validering er påkrævet før enhver klinisk anvendelse.