Ketorolac
| Evidensniveau: L1 | Forudsagte indikationer: 3 stk. |
Indholdsfortegnelse
Ketorolac: Fra øjenbetændelse (allergisk konjunktivitis) til hovedpinelidelser
Resumé i én sætning
Ketorolac er et NSAID, som i den anvendte vidensgraf er knyttet til behandling af allergisk (atopisk), papillær og vernal konjunktivitis. TxGNN-modellen forudsiger, at det kan have effekt ved hovedpinelidelser (headache disorder), især migræne og spændingshovedpine. Forudsigelsen understøttes af 17 kliniske forsøg og 19 publikationer i de data, der er indsamlet til denne rapport.
Hurtigt overblik
| Punkt | Indhold |
|---|---|
| Oprindelig indikation | Atopisk, papillær og vernal konjunktivitis (fra vidensgrafen; indikationsteksten i de danske markedsføringstilladelser er ikke angivet) |
| Forudsagt ny indikation | Hovedpinelidelser (headache disorder) |
| TxGNN-forudsigelsesscore | 99,43 % |
| Evidensniveau | L1 |
| Status på det danske marked | Markedsført |
| Antal markedsføringstilladelser | 2 |
| Anbefalet beslutning | Proceed with Guardrails (fortsæt med sikkerhedsforanstaltninger) |
Hvorfor er denne forudsigelse rimelig?
Der foreligger ingen detaljerede data om lægemidlets oprindelige virkningsmekanisme i de indsamlede data. Ketorolac er dog et ikke-selektivt COX-1/COX-2-hæmmende NSAID. Ved at hæmme prostaglandinsyntesen dæmpes den perifere og centrale sensibilisering samt den neurogene inflammation, som spiller en rolle ved smerte i migræne og spændingshovedpine.
Den oprindelige indikation (øjenbetændelse) og den nye indikation (hovedpine) har det fælles træk, at begge involverer prostaglandinmedieret inflammation og smerte. Mekanismen er derfor biologisk plausibel og i overensstemmelse med de kliniske data, hvor ketorolac bruges i akutmodtagelser til migræne og spændingshovedpine.
Det er værd at bemærke, at de kliniske studier primært omhandler injektion (intravenøs/intramuskulær) og næsespray, mens de godkendte danske produkter er til øjet. Administrationsvejen skal derfor afklares (se nedenfor).
Kliniske forsøg
Tabellen viser de 10 mest relevante af i alt 17 forsøg.
| Forsøgsnummer | Fase | Status | Antal deltagere | Hovedpunkter |
|---|---|---|---|---|
| NCT01807234 | Fase 4 | Afsluttet | 72 | Ketorolac-næsespray vs. sumatriptan-næsespray vs. placebo ved akut migræne |
| NCT00483717 | Fase 2 | Afsluttet | 173 | Dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med intranasal ketorolac ved akut migræne |
| NCT01267864 | Fase 4 | Afsluttet | 330 | Intravenøs valproat vs. metoclopramid vs. ketorolac ved akut migræne |
| NCT01011673 | Fase 4 | Afsluttet | 123 | Metoclopramid/diphenhydramin vs. ketorolac alene ved spændingshovedpine |
| NCT02358681 | Fase 3 | Afsluttet | 59 | Intranasal vs. intravenøs ketorolac ved migræne hos børn (non-inferioritet) |
| NCT01596166 | Fase 4 | Afsluttet | 56 | Intravenøs ketorolac plus metoclopramid ved pædiatrisk migræne i akutmodtagelsen |
| NCT03081416 | Fase 3 | Afsluttet | 80 | Intranasal ketamin vs. standardbehandling ved primære hovedpinesyndromer |
| NCT03221569 | Fase 4 | Ukendt | 60 | Ketamin vs. ketorolac ved spændingshovedpine |
| NCT06083571 | Fase 2 | Afbrudt | 41 | Intranasal ketorolac-kombination vs. intravenøs ketorolac ved pædiatrisk migræne |
| NCT05641363 | Fase 3 | Afsluttet | 171 | Tre doser ketorolac hos børn med akutte smerter (ikke hovedpinespecifikt) |
Flere andre forsøg er tilbagetrukket (0 deltagere) eller har ukendt status, og indgår ikke i tabellen.
Litteraturevidens
Tabellen viser et udvalg af de mest relevante publikationer.
| PMID | År | Type | Tidsskrift | Hovedpunkter |
|---|---|---|---|---|
| 41321235 | 2026 | Retningslinje | Headache | Opdatering af AHS-retningslinjen for parenteral akutbehandling af migræne hos voksne i akutmodtagelsen |
| 35138658 | 2022 | Systematisk review/meta-analyse | Acad Emerg Med | Effekt af parenteral ketorolac ved akut migræneanfald |
| 23298250 | 2013 | Systematisk review | Headache | Gennemgang af RCT’er med ketorolac ved akut migræne; evidensen er delvis modstridende |
| 37849443 | 2024 | Meta-analyse | Adv Clin Exp Med | Intravenøs ketorolac vs. metoclopramid ved migræne hos voksne |
| 34822214 | 2022 | RCT | Acad Emerg Med | Intranasal vs. intravenøs ketorolac ved migræne hos børn |
| 35670115 | 2022 | RCT | Headache | Metoclopramid alene vs. metoclopramid plus ketorolac hos børn med migræne |
| 30783794 | 2019 | RCT | Neurol Sci | Sammenligning af dexamethason, metoclopramid, ketorolac og chlorpromazin ved migræne |
| 24433525 | 2014 | Systematisk review | Headache | Parenteral behandling af episodisk spændingshovedpine |
| 24875925 | 2015 | Systematisk review/retningslinje | Cephalalgia | Canadian Headache Societys anbefalinger for migrænesmerter i akutte settings |
| 1514724 | 1992 | RCT | Ann Emerg Med | Intramuskulær ketorolac vs. meperidin og hydroxyzin ved akut migræne |
Information om det danske marked
| Markedsføringstilladelsesnummer | Produktnavn | Lægemiddelform | Godkendt indikation |
|---|---|---|---|
| 28101575493 | Acular (Abbvie A/S) | Øjendråber, opløsning | Indikationstekst ikke angivet |
| 28105324513 | Omidria (Rayner Surgical (Ireland) Limited) | Koncentrat til intraokulær skyllevæske, opløsning | Indikationstekst ikke angivet |
Begge tilladelser er gyldige og gælder ketorolac som enkeltstof. Ingen af de danske produkter er i en form, der er egnet til systemisk behandling af hovedpine (injektion eller næsespray).
Sikkerhedsovervejelser
- Kontraindikationer fra vidensgrafen (ikke fra produktresumeet): Vidensgrafen peger på bl.a. mavesår/aktivt mavesår, inflammatorisk tarmsygdom, astma, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, tidligere blodprop i hjertet eller hjernen, blødningsforstyrrelser, nedsat nyrefunktion, leversygdom og tør øje-syndrom.
- Lægemiddelinteraktioner: 269 kendte interaktioner er registreret. Blandt dem er acetylsalicylsyre (alvorlig). Moderate interaktioner omfatter bl.a. kortikosteroider (dexamethason, hydrocortison, betamethason, budesonid), flere sulfonylurinstoffer (glimepirid, glipizid, glyburid, chlorpropamid), levofloxacin og kanamycin. Der er endvidere en rapporteret case af lithiumtoksicitet ved samtidig brug af ketorolac.
- Vigtigste sikkerhedsområder ved systemisk brug: Risiko for blødning i mave-tarm-kanalen, nyretoksicitet og hjerte-kar-risiko. Behandlingen bør kun være kortvarig (få dage).
Konklusion og næste skridt
Beslutning: Proceed with Guardrails
Begrundelse: Der foreligger flere afsluttede kliniske forsøg (fase 2–4), flere systematiske reviews/meta-analyser og retningslinjer for ketorolac ved akut migræne og spændingshovedpine, hvilket giver et solidt evidensgrundlag (L1). Sikkerhedsprofilen (mave-tarm, nyrer, hjerte-kar, mange interaktioner) kræver dog klare rammer, og de danske godkendelser dækker kun øjenprodukter.
For at komme videre kræves:
- Afklaring af administrationsvej: der er ingen dansk godkendelse af en systemisk ketorolac-formulering (injektion/næsespray) i de indsamlede data.
- Gennemgang af de godkendte produktresuméer (SmPC) for advarsler og kontraindikationer, da disse data mangler.
- Data om den oprindelige virkningsmekanisme (MOA) fra DrugBank.
- Tydelig doserings- og varighedsbegrænsning samt screening for kontraindikationer og interaktioner (især acetylsalicylsyre, lithium og antikoagulantia).
- Vurdering af den kliniske evidens’ overførbarhed til dansk praksis og de relevante patientgrupper (voksne vs. børn).
Øvrige forudsagte indikationer (til orientering):
- Rosacea-konjunktivitis (score 99,40 %): Ingen kliniske forsøg eller litteratur (L5). Beslutning: Hold.
- Trigeminal autonom cephalalgi (score 99,39 %): Kun ét tilbagetrukket fase 1-forsøg og to ældre publikationer, heriblandt en case om lithiumtoksicitet (L4). Behandles som et forskningsspørgsmål.
Ansvarsfraskrivelse
Dette indhold er kun til forskningsformål og udgør ikke medicinsk rådgivning. Klinisk validering er påkrævet før enhver klinisk anvendelse.