Isoprenaline
| Evidensniveau: L5 | Forudsagte indikationer: 10 stk. |
Indholdsfortegnelse
Isoprenalin: Fra hjertestop og AV-blok til bronkial sygdom
Resumé i én sætning
Isoprenalin er en uselektiv beta-adrenerg agonist, som oprindeligt anvendes ved hjerterelaterede tilstande som hjertestop og atrioventrikulær blok samt (ifølge videnbasen) forkølelse og nasofaryngitis. TxGNN-modellen forudsiger, at lægemidlet kan have effekt ved bronkial sygdom (den indikation med mest litteratur blandt de ti højest rangerede forudsigelser), men der er ingen registrerede kliniske forsøg og 20 publikationer, hovedsageligt reviews og ældre studier. Bemærk, at den højest rangerede forudsigelse er næsehulesygdom (score 99,95 %), som kun har ét urelateret case report som støtte. Denne rapport fokuserer på bronkial sygdom, fordi den har det stærkeste datagrundlag.
Hurtigt overblik
| Punkt | Indhold |
|---|---|
| Oprindelig indikation | Hjertestop, atrioventrikulær blok, forkølelse, nasofaryngitis (fra videnbasen; den danske godkendelsestekst er ikke tilgængelig) |
| Forudsagt ny indikation | Bronkial sygdom (rang 6; rang 1 er næsehulesygdom) |
| TxGNN-forudsigelsesscore | 99,77 % (bronkial sygdom); 99,95 % (næsehulesygdom) |
| Evidensniveau | L4 (bronkial sygdom); L5 (næsehulesygdom) |
| Markedsstatus i Danmark | Markedsført |
| Antal markedsføringstilladelser | 1 |
| Anbefalet beslutning | Hold (for den højest rangerede forudsigelse); Research Question (bronkial sygdom) |
Hvorfor er forudsigelsen rimelig?
Detaljerede data om virkningsmekanisme er ikke tilgængelige i de data, der er indsamlet til denne rapport. Isoprenalin er dog kendt som en uselektiv beta-1/beta-2-agonist. Beta-2-aktivering afslapper glat muskulatur i bronkierne, mens beta-1-aktivering øger hjertefrekvens og kontraktilitet, hvilket forklarer den kardiale anvendelse.
For bronkial sygdom er sammenhængen veldokumenteret, men historisk: Isoprenalin blev i mange år brugt som bronkodilatator ved astma, især inhaleret. Reviews i datagrundlaget beskriver, at det er blevet erstattet af selektive beta-2-agonister på grund af hjertepåvirkning og en sammenhæng mellem høje doser isoprenalin-aerosoler og øget astmadødelighed i 1960’erne. Forudsigelsen er derfor snarere en genopdagelse af en tidligere indikation end en reel ny repurposing.
For de øvrige forudsigelser er billedet svagere. Pharyngitis og akut laryngopharyngitis ligger tæt på de oprindelige forkølelsesindikationer i videnbasen, og forudsigelsen afspejler sandsynligvis netværksnærhed frem for en mekanistisk sammenhæng. For næsehulesygdom, hovedpine og sjældne endobronkiale tumorer er der ingen eller kun indirekte støtte; isoprenalin er en vasodilatator og kan i princippet fremprovokere hovedpine.
Evidens fra kliniske forsøg
Der er i øjeblikket ingen relaterede kliniske forsøg registreret for nogen af de ti forudsagte indikationer.
Litteraturevidens (bronkial sygdom, udvalg)
| PMID | År | Type | Tidsskrift | Hovedfund |
|---|---|---|---|---|
| 27878470 | 2017 | Review | Handb Exp Pharmacol | Beta-agonister er førstelinjebehandling ved astma og KOL; gennemgang af udvikling mod selektive stoffer |
| 11534892 | 2001 | Review | Respir Med | Beta-agonisternes udvikling; høje doser isoprenalin i 1960’erne blev knyttet til øget astmadødelighed |
| 29906501 | 2018 | Review | Adv Drug Deliv Rev | Isoprenalin som inhaleret astmabehandling, kortvirkende med uønskede virkninger |
| 15715182 | 2005 | Review | Respir Med | Tidlige beta-agonister som isoprenalin manglede selektivitet og gav ubehagelige bivirkninger |
| 5440568 | 1970 | Klinisk sammenligning | Br Med J | Salbutamol og isoprenalin reducerede begge luftvejsobstruktion hos 11 astmatikere; isoprenalin gav takykardi og et lille fald i arteriel iltspænding |
| 5411446 | 1970 | Klinisk sammenligning | Br Med J | Isoprenalin og salbutamol var ligeværdige som bronkodilatatorer; isoprenalin gav større stigning i puls og blodtryksændring |
| 201045 | 1977 | Klinisk studie | Thorax | Interaktion mellem inhaleret isoprenalin og intravenøst aminophyllin hos 38 astmapatienter |
| 9809467 | 1998 | Mekanistisk | Gen Pharmacol | Isoprenalin hæmmer mediatorfrigivelse fra humane lungemastceller via cAMP |
| 471074 | 1979 | Dyrestudie | Naunyn-Schmiedebergs Arch Pharmacol | Isoprenalin var langt mere potent end nitroprussid mod histamininduceret astma hos marsvin |
| 5790933 | 1969 | Review | Postgrad Med J | Overdosering af isoprenalin-aerosoler kan have bidraget til astmadødsfald via arytmier |
For hovedpine er der fem ældre mekanistiske eller observationelle studier (fx PMID 2879631, 3021332), som ikke viser terapeutisk effekt. For næsehulesygdom foreligger kun ét urelateret case report (PMID 14711196).
Markedsinformation i Danmark
| Markedsføringstilladelsesnummer | Produktnavn | Lægemiddelform | Godkendt indikation |
|---|---|---|---|
| 28106225719 | Isoprenaline hydrochloride “Macure” (Macure Pharma ApS) | Koncentrat til infusionsvæske, opløsning | Indikationsteksten er ikke tilgængelig i de indsamlede data |
Produktet findes kun som injektionsvæske/infusion. Den forudsagte bronkiale anvendelse har historisk været inhalation, så administrationsvejen er ikke afklaret.
Sikkerhedsovervejelser
- Tilstande, hvor lægemidlet er markeret som kontraindiceret i videnbasen (ikke produktresuméets tekst): hypertension, diabetes mellitus, diabetisk ketoacidose, koronararteriesygdom, myokardieinfarkt, koronar trombose, hæmoglobinopati, hyperthyroidisme, Graves’ sygdom og thyreotoksikose.
- Lægemiddelinteraktioner: 537 kendte interaktioner er registreret. Blandt de viste er dolasetron klassificeret som Major. Mange er Moderate, fx epinephrin, clarithromycin, famotidin og flere antidiabetika (acarbose, alogliptin, canagliflozin, dapagliflozin, dulaglutid, empagliflozin, chlorpropamid). Kortikosteroider (hydrocortison, dexamethason, budesonid m.fl.) er Minor.
- Kendte risici ved bronkial anvendelse: takykardi, arytmi og historisk forbindelse til øget astmadødelighed ved høje doser.
Advarsler og kontraindikationer fra produktresuméet er ikke tilgængelige i de indsamlede data. Se det godkendte produktresumé (SmPC) for fuldstændig sikkerhedsinformation.
Konklusion og næste skridt
Beslutning: Hold (samlet); bronkial sygdom kan behandles som et forskningsspørgsmål (Research Question).
Begrundelse: Den højest rangerede forudsigelse (næsehulesygdom) har ingen relevant evidens (L5). Bronkial sygdom har den stærkeste støtte (L4), men den består af reviews og ældre studier, der beskriver en historisk indikation, som er erstattet af sikrere selektive beta-2-agonister. Ingen kliniske forsøg findes.
For at komme videre kræves:
- Produktresuméets advarsler, kontraindikationer og godkendte indikationer (kritisk datahul, blokerer sikkerhedsscreening)
- Data om virkningsmekanisme fra DrugBank
- Vurdering af, om et injicerbart produkt kan have relevans for bronkial anvendelse, eller om en inhalationsformulering ville være nødvendig
- Sammenligning med nuværende selektive beta-2-agonister med hensyn til nytte og kardiel risiko
- Manuel gennemgang af litteraturens relevans (alle fund er endnu ikke vurderet)
Ansvarsfraskrivelse
Dette indhold er kun til forskningsformål og udgør ikke medicinsk rådgivning. Klinisk validering er påkrævet før enhver klinisk anvendelse.