Ceftriaxone
| Evidensniveau: L3 | Forudsagte indikationer: 7 stk. |
Indholdsfortegnelse
Ceftriaxon: Fra bakterielle infektioner til infektiøs mellemørebetændelse
Resumé i én sætning
Ceftriaxon er et bredspektret cephalosporin-antibiotikum, der oprindeligt anvendes til bl.a. bakteriel meningitis, lungebetændelse, gonoré og salmonellose. TxGNN-modellen forudsiger, at det kan være effektivt ved infektiøs mellemørebetændelse (otitis media). Evidensen er begrænset til 1 klinisk forsøg (der ikke tester ceftriaxon) og ca. 19 publikationer, hvoraf kun ét er et randomiseret forsøg med ceftriaxon.
Hurtigt overblik
| Punkt | Indhold |
|---|---|
| Oprindelig indikation | Bakterielle infektioner (bl.a. meningitis, pneumoni, gonoré, salmonellose). Dansk indikationstekst er ikke tilgængelig i de indsamlede data. |
| Forudsagt ny indikation | Infektiøs mellemørebetændelse |
| TxGNN-prædiktionsscore | 99,26 % |
| Evidensniveau | L3 |
| Markedsstatus i Danmark | Markedsført |
| Antal markedsføringstilladelser | 1 |
| Anbefalet beslutning | Proceed with Guardrails (fortsæt med sikkerhedsforanstaltninger) |
Hvorfor er denne prædiktion rimelig?
Detaljerede data om virkningsmekanisme foreligger ikke i de indsamlede data. Ceftriaxon er dog et beta-lactam-antibiotikum, der hæmmer bakteriens cellevægssyntese og dermed virker baktericidt.
Ceftriaxon dækker de vigtigste årsager til mellemørebetændelse: Streptococcus pneumoniae, Haemophilus influenzae og Moraxella catarrhalis. Disse bakterier ligger tæt på de patogener, som lægemidlet allerede anvendes imod (fx pneumokok-pneumoni og -meningitis).
Der er derfor tale om en udvidelse af de eksisterende antibakterielle indikationer snarere end egentlig repurposing. En enkelt intramuskulær dosis er et etableret alternativ ved akut mellemørebetændelse, fx ved behandlingssvigt eller når oral behandling ikke er mulig. Anvendelsen bør dog begrænses af hensyn til resistensudvikling.
Klinisk evidens
| Forsøgsnummer | Fase | Status | Antal deltagere | Hovedresultater |
|---|---|---|---|---|
| NCT02567825 | Ikke relevant (NA) | Afsluttet | 250 | Trommehindedræn (tympanostomirør) versus ikke-kirurgisk behandling hos børn med tilbagevendende akut mellemørebetændelse. Tester ikke ceftriaxon; kun indirekte relevant. |
Litteraturevidens
| PMID | År | Type | Tidsskrift | Hovedresultater |
|---|---|---|---|---|
| 8989332 | 1997 | RCT | Pediatrics | Én intramuskulær dosis ceftriaxon sammenlignet med 10 dages oral trimethoprim-sulfamethoxazol ved akut mellemørebetændelse |
| 11099083 | 2000 | Klinisk studie | Pediatr Infect Dis J | Bakteriologisk og klinisk effekt af 1 versus 3 dages intramuskulær ceftriaxon ved non-responsiv akut mellemørebetændelse hos børn |
| 9877360 | 1998 | Klinisk studie | Pediatr Infect Dis J | Bakteriologisk effekt af 3-dages intramuskulær ceftriaxon ved non-responsiv akut mellemørebetændelse |
| 35841649 | 2022 | Kohorte | Int J Pediatr Otorhinolaryngol | Brug af ceftriaxon ved akut mellemørebetændelse i amerikansk primærsektor; øget brug kan være en markør for antibiotikaresistens |
| 12166789 | 2002 | Review | Clin Pediatr | Konsensusanbefalinger for behandling af akut mellemørebetændelse |
| 10688388 | 2000 | Review | Clin Ther | Gennemgang af behandlingsanbefalinger for antimikrobiel behandling af akut mellemørebetændelse |
| 39361280 | 2024 | Review | JAMA Netw Open | Hhyppig uhensigtsmæssig ordination af antibiotika til børn i ambulant behandling |
| 20802367 | 2010 | Review | Otol Neurotol | Forebyggelse og behandling af meningitis og mellemørebetændelse hos børn med cochlear-implantat |
| 20660544 | 2010 | Review | Pediatrics | Infektioner og forebyggelse hos børn med cochlear-implantat |
| 38368849 | 2024 | Review | Am J Emerg Med | Akut mastoiditis som sjælden, men alvorlig komplikation |
Bemærk: Evidensen for ceftriaxon ved mellemørebetændelse er hovedsageligt ældre. Det eneste RCT stammer fra 1997.
Markedsinformation i Danmark
| Markedsføringstilladelsesnummer | Produktnavn | Lægemiddelform | Godkendt indikation |
|---|---|---|---|
| 28107112524 | Ceftriaxon “Hameln” (hameln pharma GmbH) | Pulver til injektions-/infusionsvæske, opløsning | Indikationstekst ikke tilgængelig i de indsamlede data |
Sikkerhedsovervejelser
- Kontraindikationer/sygdomme med risiko (fra vidensgraf, ikke fra produktresumé): leversygdom, galdeblæresygdom, neonatal gulsot, Clostridium difficile-colitis, perinatal nekrotiserende enterokolitis og hæmolytisk anæmi.
- Lægemiddelinteraktioner: I alt 213 registrerede interaktioner. De vigtigste:
- Alvorlige (Major): calciumchlorid, calciumglucoheptonat og calciumgluconat (risiko for udfældning af ceftriaxon-calcium, særligt hos nyfødte).
- Moderate: kanamycin, neomycin, streptomycin og picosulfat.
- Ceftriaxon er forbundet med galde-pseudolithiasis/slam, hvilket er relevant ved længere behandling og hos børn.
Se i øvrigt det godkendte produktresumé (SmPC) for fuldstændige sikkerhedsoplysninger, da advarsler og kontraindikationer fra produktresuméet ikke indgår i de indsamlede data.
Konklusion og næste skridt
Beslutning: Proceed with Guardrails
Begrundelse: Ceftriaxon har et stærkt mekanistisk grundlag mod de typiske otitis media-patogener og et randomiseret forsøg fra 1997 samt konsensusanbefalinger og observationsdata. Evidensen er dog ældre og ikke af L1-kvalitet, og der er stewardship-bekymringer omkring resistens og overforbrug.
For at komme videre kræves:
- Hentning og gennemgang af det danske produktresumé (advarsler, kontraindikationer og godkendt indikation), som mangler i de indsamlede data
- Data om virkningsmekanisme (MOA) fra DrugBank
- Vurdering op mod danske kliniske retningslinjer; ceftriaxon bør forbeholdes specifikke tilfælde (fx behandlingssvigt eller manglende mulighed for oral behandling)
- Afklaring af, om anvendelsen allerede er dækket af den eksisterende godkendte indikation
- Overvågningsplan for resistens og for risikoen for galdevejsbivirkninger og calciuminteraktion
Øvrige forudsagte indikationer (polyklonalt hyperviskositetssyndrom, hyperamylasæmi, medfødt analbuminæmi, blodtypeinkompatibilitet) har kun modelbaseret støtte uden klinisk evidens og anbefales sat på hold (Hold). Suppurativ mellemørebetændelse (L3) er et forskningsspørgsmål, og kronisk mellemørebetændelse (L4) er sat på hold, da kronisk sygdom ofte skyldes *Pseudomonas og biofilm, hvor ceftriaxon har begrænset effekt.*
Ansvarsfraskrivelse
Dette indhold er kun til forskningsformål og udgør ikke medicinsk rådgivning. Klinisk validering er påkrævet før enhver klinisk anvendelse.