Agomelatine
| Evidensniveau: L5 | Forudsagte indikationer: 10 stk. |
Indholdsfortegnelse
Agomelatin: Fra depression til benign paroksystisk torticollis hos spædbørn
Opsummering i én sætning
Agomelatin er et antidepressivt middel, der oprindeligt anvendes til behandling af depression (bl.a. unipolar depression og major depressiv lidelse) samt angstlidelser. TxGNN-modellen forudsiger, at det kan have effekt på benign paroksystisk torticollis hos spædbørn, men der findes ingen kliniske forsøg og ingen publikationer for denne indikation, så forudsigelsen er udelukkende modelbaseret.
Hurtigt overblik
| Punkt | Indhold |
|---|---|
| Oprindelig indikation | Depression (unipolar depression, endogen depression, major depressiv lidelse) og angstlidelse (ifølge videngrafen; godkendt indikationstekst er ikke tilgængelig for den danske tilladelse) |
| Forudsagt ny indikation | Benign paroksystisk torticollis hos spædbørn |
| TxGNN-prædiktionsscore | 99,96 % |
| Evidensniveau | L5 |
| Markedsstatus i Danmark | Markedsført |
| Antal markedsføringstilladelser | 1 |
| Anbefalet beslutning | Hold |
Hvorfor er denne forudsigelse rimelig?
Detaljerede data om virkningsmekanismen er ikke tilgængelige i de data, der er udarbejdet til denne rapport. Ifølge den supplerende litteratur er agomelatin en agonist på melatonin-receptorerne MT1 og MT2 samt en antagonist på serotonin 5-HT2C-receptoren. Dette kan normalisere forstyrrede døgnrytmer, forbedre søvnen og øge frigivelsen af dopamin og noradrenalin i præfrontal cortex.
Der er ikke påvist nogen mekanistisk sammenhæng mellem disse virkninger og benign paroksystisk torticollis hos spædbørn, som er en pædiatrisk, migrænerelateret anfaldslidelse. Den meget høje score er derfor en ren grafbaseret forudsigelse. Desuden er målgruppen (spædbørn) uegnet til et antidepressivum godkendt til voksne.
Til sammenligning har andre forudsagte indikationer en mere plausibel kobling til den eksisterende anvendelse. Det gælder melankoli, neurotisk depression og dysthymi, som alle ligger inden for det depressive spektrum, samt agorafobi inden for angstspektret. Disse er dog i vid udstrækning overlap med eksisterende indikationer snarere end egentlig nyanvendelse, og der foreligger ingen agomelatinspecifikke forsøg for dem i de foreliggende data.
Evidens fra kliniske forsøg
Der er i øjeblikket ikke registreret relevante kliniske forsøg.
Litteraturevidens
Der er i øjeblikket ingen relevant litteratur tilgængelig for benign paroksystisk torticollis hos spædbørn.
Information om det danske marked
| Markedsføringstilladelsesnummer | Produktnavn | Lægemiddelform | Godkendt indikation |
|---|---|---|---|
| 28105949617 | Agomelatin “Glenmark” (Glenmark Arzneimittel GmbH) | Filmovertrukne tabletter (oral) | Indikationsteksten er ikke angivet i de foreliggende data |
Sikkerhedsovervejelser
Lægemiddelinteraktioner: Der er ikke fundet registrerede lægemiddel-lægemiddel-interaktioner. De fem poster i interaktionsdataene beskriver agomelatins farmakologiske bindingsmål: 5-HT2A-, 5-HT2B- og 5-HT2C-receptorerne samt MT1- og MT2-receptorerne.
For information om advarsler og kontraindikationer henvises til det godkendte produktresumé (SmPC).
Konklusion og næste skridt
Beslutning: Hold
Begrundelse: Forudsigelsen bygger kun på en grafbaseret model uden kliniske forsøg eller publikationer og uden nogen kendt mekanistisk kobling. Målgruppen (spædbørn) er desuden uegnet til et antidepressivum godkendt til voksne.
For at komme videre er følgende nødvendigt:
- Data om virkningsmekanismen (MOA) fra DrugBank
- Advarsler og kontraindikationer fra produktresuméet (SmPC) hos Lægemiddelstyrelsen
- Præklinisk eller mekanistisk belæg for en sammenhæng mellem agomelatins receptorprofil og benign paroksystisk torticollis
- Vurdering af sikkerhed og egnethed i pædiatriske populationer
Bemærkning om øvrige forudsigelser: Melankoli, neurotisk depression og dysthymi (evidensniveau L4) kan overvejes som forskningsspørgsmål, men ligger tæt på de eksisterende depressionsindikationer. Agorafobi (L5) kræver specifik evidens, før den kan vurderes. Ohdo-syndrom og varianter, ligneøs konjunktivitis og Keppen-Lubinsky syndrom har ingen plausibel mekanistisk sammenhæng og bør afvises (Hold).
Ansvarsfraskrivelse
Dette indhold er kun til forskningsformål og udgør ikke medicinsk rådgivning. Klinisk validering er påkrævet før enhver klinisk anvendelse.